I Aarhus Kommune er der muligt at leje et af de populære el løbehjul, så du nemt kan komme fra A til B. Det er udbyderen VOI som har fået tilladelse til at udleje elektriske løbehjul i smilets by. Løbehjulene er opstillet på udvalgte steder, og bliver placeret kl. 7 om morgen og fjernes kl. 21 om aftenen, så de kan lades op og sikre at folk ikke benytter dem beruset.
For at benytte el løbehjulet, så skal du have downloadet VOI´s app, hvor du registrer dig og tilføjer betalingsoplysninger. I app’en vil du kunne se tilgængelige el løbehjul og deres placering. Når du er fremme ved el løbehjulet, så skal du have dig selv forbundet med løbehjulet. Det sker ved at du låser el løbehjulet op med app´en.
Det koster 10 kr. ved opstart og derefter 1,50 kr. pr. minut. Du skal være 18 år for at benytte VOI´s el løbehjul.
Køb dit eget el løbehjul som pendler
Er du pendler kan du evt. overveje at investere i dit eget løbehjul. Du kan se udvalgte af de bedste modeller her.
I Aarhus kan elektriske løbehjul tages med mod betaling i regionale busser og Letbanen. Hos Letbanen er det dog ikke tilladt mellem kl. 7.00 – 9.00 og kl. 15.00 – 17.00 på hverdage.
Husk at uanset om du kører på et lejet eller dit eget løbehjul, så er det lovpligtigt at benytte hjelm.