bo småt i byen

Flere familier bor småt – Få tips til indretningen

I takt med at flere og flere vælger at blive boende i byen, så er konsekvensen også at flere familier bliver nødt til at bo på mindre plads end tidligere.

Tendensen er klar, efterspørgslen på boliger i storbyen er stor, og modsat står flere og flere huse tomme i de små byer rundt i landet. Det kan også ses på prisen på ejerlejligheder i Aarhus.

Mange af dem som bor i byen i dag har fået andre præferencer, og hvor man tidligere drømte om et parcelhus lidt udenfor byen, så er manges drømmebolig lige pludselig noget der hører til i en etageejendom.

Det betyder også at vi bliver nødt til at tænke i nye løsninger, for hvis en børnefamilie nu skal bo på 90-100 kvm, så skal tingen være gennemtænkt for at alle behov kan dækkes.

Tips til indretningen

Fjern alt det unødvendige

Når ting fjernes giver det en masse plads og samtidig får man en følelse af frihed.

Invester i multifunktionelle møbler

Møbler som har flere funktioner er altid gode når man bor småt. Det kan være skamler som også kan bruges som bord, skabssenge som kan gemmes væk om dagen eller de populære foldemadrasser som kan bruges af børnene til tusind ting, og samtidig fungere som gæsteseng, hvis man køber en madras i den bedste kvalitet.

Vælg åbne rum

En åben planløsning giver ofte flere muligheder. Man kan evt. have skydedøre som kan åbnes og lukkes ved lejlighed, på den måde kan et rum bruges til flere funktioner.

Tænk i kubikmeter fremfor kvadratmeter

Ved at benytte højden i et rum, så kan man få plads til mere, det kan være køjesenge, en hems eller gulv til loft skabe. Uanset hvad så er der masser af muligheder hvis man har det rette mindset.

Vores tankegang vil ændre sig

I dag er mange vant til at holde arrangementer hjemme hos dem selv. I takt med at flere vælger at blive i byen, så betyder det også noget at det liv man tidligere havde hjemme, det bliver flyttet til det offentlige rum. Fødselsdage bliver holdt i parker eller på cafeer og restauranter.

En mindre bolig giver også en række friheder. Det kræver meget arbejde at vedligeholde et hus og have, og de kræfter for man frigjort til en række andre ting.

Selv om tendensen pt. er at folk bliver i byen, så vil der altid være nogen som søger mod livet på landet, og det anderledes fællesskab som kan findes i en landsby.

Vi kigger nærmere på alt det der sker i Aarhus samt ting der relaterer sig til Smilets by.
Indlæg oprettet 15

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen